VEDTÆGTER FOR TEMPELKROGENS BÅDELAUG

Første vedtaget på stiftende generalforsamling 19 februar 1985, og sidst ændret i 2019. Vedtægter og Reglement findes på hjemmesiden “tempelkrogensbaadelaug.dk”.

§ 1.

Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser i Tempelkrogens Bådelaug. Foreningen forpligter sig til at overholde gældende “Overenskomst” med Holbæk Kommune og gældende lokalplan for området. Foreningen skal forhandle med myndighederne og andre foreninger omkring spørgsmål, der betragtes som et fælles anliggende for foreningens medlemmer.

§ 2.

Bådelaugets medlemmer kan efter den. 10. april 2008 ikke på nogen måde overdrage ejerskabet af et skur til andre end bådelauget. Overdragelsen sker efter gensidig aftale om vilkår og pris. Er nærmere beskrevet i “Reglement for Tempelkrogens Bådelaug. Medlemskab af Tempelkrogens Bådelaug kan ikke overdrages. Dog kan en ekstra person registreres som medejer/bruger af en bådplads mod betaling af grundkontingent. Dette medejer og medlemskab af en båd-, bro-, og evt. skurplads, giver efter et år ret til, at overtage det fulde medlemskab af pladsen til evt. båd, bro og sikrer plads i forenings skur, hvis makkeren ophører med, at benytte båd og skurplads eller afgår ved døden, da skuret her skal overdrages til foreningen jvf. første afsnit i § 2. Den skriftlige kommunikation foregår primært via hjemmesiden og mail. Alle medlemmer skal opgive adresse, telefonnr. og mailadresse. Hvis et medlem, ikke har mail, skal der laves særaftale med kassereren. Kontingentet opkræves via mail og skal betales elektronisk. Dato for rettidig betaling og kontingentsatser fremgår af hjemmesiden.Udmelding medfører ikke godtgørelse af kontingent eller krav på andel af foreningens formue. Alle medlemmer skal følge og respektere “REGLEMENT FOR TEMPELKROGENS BÅDELAUG”.

§ 3

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. På den ordinære generalforsamling vælges 5 medlemmer til bestyrelsen. Der vælges en 1. og 2. suppleant og 2 revisorer til at gennemgå regnskabet. Bestyrelsen som er den daglige ledelse, konstituerer sig selv med formand, sekretær (som samtidig er næstformand) og kasserer. Der skrives et beslutningsreferat efter hvert møde. Bestyrelsen kan honoreres med kontingentfritagelse. Til pladsmand og kasserer kan der ydes ekstra honorering efter “skattefri godtgørelse for ulønnede bestyrelsesmedlemmer”.

Bestyrelsesmedlemmer vælges som hovedregel for 2 år ad gangen. 3 i ulige år og 2 i lige år. Suppleanter og revisorer for 1 år. Ved alle valg kan kræves skriftlig afstemning og kun medlemmer med personligt fremmøde har stemmeret med 1 stemme.

§ 4.

Den årlige ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af april måned og med mindst 3 ugers varsel. Dagsordenen skal være angivet og kan have følgende punkter:

  • Valg af dirigent
  • Bestyrelsens beretning
  • Godkendelse af det reviderede regnskab og fremlæggelse af budget
  • Indkomne forslag
  • Fastsættelse af kontingent
  • Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer
  • Eventuelt

§ 5.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 5 uger før mødet. Der skrives beslutningsreferat fra generalforsamlingen, der kan læses på hjemmesiden.

§ 6.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes når et flertal i bestyrelsen eller ⅓ af medlemmerne forlanger det. Skal varsles med 14 dage og indkaldelsen skal indeholde begrundelse.

§ 7.

Regnskabet følger kalenderåret.

§ 8.

Vedtægtsændringer kræver et flertal på ⅔ af de mødte stemmeberettigede medlemmer. Ophævelse af foreningen sker, hvis ¾ af samtlige medlemmer på den ordinære generalforsamling og simpelt flertal på ekstraordinær generalforsamling stemmer for. Ved ophør tilfalder alle anlæg, som er udført eller bekostet af bådelauget, uden vederlag Holbæk Kommune i.h.t. overenskomst om benyttelse. Er der herefter midler eller formue, uddeles de efter generalforsamlingens beslutning.